Metoder

Jeg arbejder med flere metoder, og valg af terapeutisk metode afhænger af både din problemstilling og dine ønsker. Dette betyder, at jeg i samråd med dig, tilrettelægger det terapiforløb efter hvad jeg vurderer passer bedst til at imødekomme de behov, problemstillinger og vanskeligheder, du præsenterer og ønsker at arbejde med. På denne måde tager jeg både udgangspunkt i det du oplever udfordrer dig og mine faglige kompetencer, som psykolog.

Hvorvidt fortiden er relevant at inddrage, vil ofte vise sig under samtalerne, og er afhængig af den problematik du præsenterer samt det fokus du ønsker at have. Dog vil det ofte vise sig, at der er en sammenhæng imellem de vanskeligheder, vi støder på i nuet og de oplevelser og erfaringer vi har haft i løbet af vores liv.

Terapien vil som regel tage afsæt i en kombination nedenstående teoretiske retninger:

Kognitiv terapi

Kognitiv tilgang er en velundersøgt og veldokumenteret behandlingsmetode i forhold til særligt forskellige angstproblematikker. I kognitiv terapi er fokus på de uhensigtsmæssige tankemønstre, der kan være styrende for dine følelser, kropsfornemmelser og adfærd. Ved i fællesskab at undersøge sammenhængen mellem tanke, følelse, kropssignaler og handling kan der skabes klarhed og ny indsigt. Du lærer gennem terapien at forstå og genkende uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, så de kan brydes. Ofte kombineres hjælpen til at tænke anderledes med hjælp til at handle anderledes. En erkendelse af, at tanker kun er tanker, og ikke ojektive gengivelser af virkeligheden kan begynde, og dermed give mulighed for at skabe forandringer i dit liv.

Der vil i løbet af et terapiforløb, på et tidspunkt blive aftalt hjemmearbejde, hvor du imellem vores sessioner, og i nogle aftalte hverdagssituationer, afprøver nye måder at tænke og handle på. Ved næste terapisession taler vi om, hvordan du håndterede og oplevede de nye erfaringer. På denne måde, vil du gradvis blive bedre til at mestre de vanskelige eller udfordrende situationer. Du vil opnå mere overblik, sikkerhed, tryghed og dermed flere positive tanker om dig selv og dine kompetencer til at overvinde f.eks. bekymringer og angst.

Psykodynamisk terapi

Psykodynamisk terapi har sit fokus på de grundlæggende mønstre i psyken og i personligheden, som mere eller mindre bevidst er styrende for vores følelsesliv. Denne terapiform tager udgangspunkt i en antagelse om, at vores opfattelse af tilværelsen, og dermed vores følelser, tanker og handlinger, har rødder i barndommens erfaringer og oplevelser. Særlig betydningsfuld er relationerne til de nærmeste omsorgsgivere, som regel forældrene, men også søskende. Disse har stor indvirkning i forhold til dannelsen af vores selvopfattelse og deraf vores måde at fortolke omverdnen og vores oplevelser på.

Denne tilgang kan hjælpe dig til at forløse og forandre gamle ubehagelige følelsesmæssige traumer eller uhensigtsmæssige og/eller uforståelige måder at reagere på nu. Fokus er på via terapien at undersøge og tydeliggøre disse mønstre med henblik på at opnå en bedre livskvalitet og bedre den enkeltes relation til andre, og sig selv. En måde at undersøge dette på, kan være at undersøge en bestemt relation eller at undersøge, hvordan du indgår i relationen til mig. Du vil med tiden mere frit kunne forholde dig til, at være i og tage vare på dine følelser og dermed opnå større lethed, glæde og psykologisk klarhed i dit liv. 

Eksistentiel terapi

Den eksistentielle terapi kan antage en mere filosofisk form, hvor livets spørgsmål, dilemmaer, valg og mening for dig er i fokus.  Den eksistentielle terapi er anvendelig til at opnå klarhed omkring egne værdier, mål, valg og grundliggende tanker i og omkring livet. Ofte er det når kriser melder sig i ens liv at eksistentielle spørgsmål bliver ekstra påtrængende og betydningsfulde. Livskriser f.eks i forbindelse med tab af nærmeste,  skilsmisse, fyring eller alvorlig sygdom giver automatisk anledning til mere indadvendthed i en periode, hvor eksistentielle spørgsmål som f.eks meningen med livet og/eller dilemmafyldte valg føles relevant at beskræftige sig med.

Mentaliseringsbaseret tilgang

Mentalisering handler om at få en indre og ydre forståelse for sig selv og andre; hvad er det egentlig jeg føler og hvorfor? Og hvordan påvirker mine indre tilstande mine handlinger? Hvordan kan jeg bedre forstå, hvordan andre fungerer både følelsesmæssigt og tankemæssigt?. Selvom følelser altid giver mening, kan de tilsløre vores tænkning og ikke altid være lige hensigtsmæssige at handle på.

Der er udfra ovenstående en risiko for at man hurtigere, og særligt under pres og stress kan kommer i nogle mere stivnet psykologiske tilstande, som forhindrer en mere fleksibel måde at forholde sig til sig selv og andre på. Disse benævnes indenfor mentaliseringsteorien, psykisk ækvivalens, pretend mode og teleologisk mode. De er gode begreber og måder til at forstå og tale om, hvordan og hvorfor man kan opleve at både følelselivet og tænkningen under press ændrer sig.

Når vores evne til at fastholde en mentaliserende tilgang til andre daler, så bliver vi mere optaget af hvad f.eks. vores nærmeste gør og ikke hvilken intention eller følelse, der ligger bag adfærden. Herved er der stor fare for, at vi mister nysgerrigheden og omsorgen for den anden. Det kan være i forhold til vores børn, familien, partner og/eller kollegaer.

Tilknytningsteoretisk tilgang

Tilknytningsteorien, beskæftiger sig med vores tidlige barndom og med hvordan vores behov og erfaringer med kontakt og omsorg er blevet imødekommet. Den beskæftiger sig med, hvordan kvailiteten af den tidlige omsorg og kontakt i os skaber nogle forventningsstrukturer og adfærdsmønster-strategier, der indvirker på vores evne til at etablere og indgå i fremtidige voksenrelationer. Disse tilknytningsmønstre kan have stor betydning for, om vi generelt føler os trygge eller utrygge, søger, undgår eller kan give trøst, bekræftigelse eller opbakning når vi kommer følelsesmæssigt tæt på et andet menneske. 

Systemisk terapi

Den systemiske terapi tager udgangspunkt i, at problemer ikke tilhører det enkelte individ, men derimod opstår og vedligeholdes i og af systemer. En familie eller et parforhold er eksempler på et system, ligesom arbejdsgruppen, vennekredsen eller en børnegruppe i enten en skoleklasse eller en børnehave. 

Den systemiske tilgang har et helhedsorienteret og dialogbaseret perspektiv, hvor alle systemets aktører/medlemmer forståes som værende indbyrdes afhængige af hinanden og dermed påvirker hinanden i en given situation. Fokus er på systemets kommunikationsmønstre, relationerne og aktørenes/medlemmernes måder at være sammen på. Der rettes opmærksomhed på de forhold i systemet, som kan være vedligeholdende faktorer og de forhold i systemet, der kunne skabe en forandring.  Fokus er dermed på at alle kan have en andel i at problemet er der, og at alle har en andel i at være med til at løse problemet.

Terapien fokuserer dermed både på at forbedre kommunikationen mellem f.eks familiemedlemmerne, på at alle i familien skal blive mere bevidste om de negative mønstre familien har opbygget, og som bidrager, vedligeholder og skaber deres konflikter. En positiv ændring i en familie opleves primært ved, at der handles og kommunikeres anderledes.

Miljøterapi

Miljøterapi er en psykodynamisk behandlingsmodel, der integrerer psykodynamisk og systemisk teori og har fokus på at gøre et barn, ung eller voksen med psykiske udfordringer i stand til at mestre dagligdagen til trods for de vanskeligheder de måtte have. Og det er netop tilrettelæggelsen af hverdagen og dens rutiner, der sammen med den psykodynamiske tænkning, udgør omdrejningspunktet i det terapeutiske arbejde. Det kan være meget hjælpsomme principper, at implementere i en familie med børn eller unge med psykisk sygdom.

Del siden